Edvard Weie

Kunstneren Edvard Weie blev født i 1879 i København. Hans far forlod familien, da Edvard stadig var meget ung og efterlod familien i fattigdom. Edvard måtte træde til som arbejdskraft, hvilket betød, at han sled fra en ung alder. Alligevel var han i stand til også at modtage undervisning i malerkunsten, der var hans store passion. Som lidt ældre søgte han optagelse på kunstakademiet, men fik afslag.

I en alder af 25 år kom han ind på Kunstnernes Frie Studieskoler under ledelse af Kristian Zahrtmann. I mødet med andre toneangivende, danske malere, som eksempelvis Sigurd Swane og Harald Giersing, blev han introduceret for den modernistiske kunst. Weie blev hurtigt en velset studerende og fik i 1907 lov at ledsage Zahrtmann på en tur til Italien, indtil Weie måtte rejse hjem grundet kontroverser under turen.

Efter sin hjemkomst malede Edvard Weie en serie af hjemligt interiør og dansk landskab. Som maler fandt han inspiration i miljøet omkring Christianshavn. De nærmest sydlandske farver og det kraftige lys var til stor inspiration for hans arbejde. En anden inspirationskilde i Weies arbejde med farver, var den svenske kunstner Karl Isakson. Efter Isaksons død i 1922 indledte Weie et gennemgribende studie i Isaksons brug og forståelse af farvers kraft. En lærdom han efterfølgende trak på i sit eget kunstnerskab.