Kollektion: Julie Flansmose

Julie Flansmose er illustrator og grafisk designer med base i Århus, og er kendt for sine skæve, sjove og kreative motiver.

Ifølge Julie Flansmose selv er hun ikke kunstner, men håndværker. Og en god én af slagsen. Et værk tager rigtig lang tid, og kræver stor omhyggelighed.

I særdeleshed har Julie mestret priktegningen, også kendt som stippling, som tager sit afsæt i pointillismen - en malerisk fremgangsmåde, hvor enkelte prikker tilsammen udgør motivet fremfor penselstrøg.

Hvis man vil se denne teknik i sin fulde udfoldelse, kan vi anbefale Torvehallerne i Kbh., hvor Julie Flansmose bl.a. har udsmykket facaden.

Vi er glade for og stolte af, at vi i samarbejde med Julie Flansmose nu kan tilbyde en række af hendes værker i Giclée kvalitet.